Ofte stillede spørgsmål om Canikur
Hvornår bruger man Canikur tyggetabletter?
Canikur tyggetabletter er specielt udviklet til hunde i perioder med akut diarré og under efterfølgende rekonvalescens herfra.
Canikur kan desuden gives til hunde forud for stresspåvirkninger, f.eks. op til udstillinger, før jagt, transport eller før dyret udsættes for en ny og uvant situation for at undgå diarré.
Kan man give Canikur tyggetabletter til kat?
Giv ikke Canikur tabletter til kat. Brug i stedet Canikur Pro pasta.
Hvilke smagsstoffer er der tilsat tabletterne?
Smagsforstærkerne i Canikur tabletter er hydrolyserede vegetabilske proteiner og naturidentiske smagsstoffer.
Er der proteiner i Canikur tabletter?
Ja, der er hydrolyserede vegetabilske proteiner.
Indeholder Canikur tabletter gluten?
Nej. Canikur tabletter kan bruges til hunde med glutenallergi.
Indeholder Canikur antibiotika?
Canikur indeholder ikke antibiotika, men består udelukkende af mineraler og plantefibre. Ved komplicerede sygdomstilfælde kan Canikur kombineres med anden behandling anbefalet af dyrlægen.
Hvad synes hunden om smagen på Canikur tyggetabletter?
De fleste hunde kan godt lide smagen på Canikur og spiser frivilligt tabletterne. Til mindre hunde kan det være nødvendigt at dele tabletten. Hvis hunden ikke spiser tabletten frivilligt, kan du knuse tabletten i en kop med en teske. Tag derefter 5 ml varmt vand (svarer til tomrummet der opstår, efter tabletten er trykket ud af blisterpakningen) og bland pulver og vand sammen til en pasta, der gives direkte i munden. Hvis du ønsker at give hunden Canikurpastaen ved hjælp af en sprøjte, skal vandmængden fordobles (10 ml pr. tablet).
Kan Canikur anvendes forud for stressede situationer?
Det er velkendt, at stress påvirker funktionen i mavetarmkanalen, og at dette ofte kan lede til diarré. Canikur kan gives til hunde forud for stresspåvirkninger f.eks. op til hundeudstillinger, før transport, eller før hunden udsættes for en ny og uvant situation. Dosis gives igen på selve dagen om morgenen og hver efterfølgende morgen, så længe hunden er udsat for den stressudløsende påvirkning. Det er vigtigt, at hunden hele tiden har fri adgang til drikkevand.
Kan man kombinere brugen af Canikur tyggetabletter og Canikur Pro pasta?
Det kan man til hunde. Canikur tyggetabletter er ikke til kat.
Brug Canikur tyggetabletter i perioder med akut diarré og følg op med Canikur Pro pasta for at genoprette tarmfloraen.
Vore andre produkter til kæledyr
Canosan
Naturens eget ”smøremiddel”
Kosttilskud, som støtter leddenes funktion hos hunde og katte ved at tilføre naturlige næringsstoffer.
Frontline
Slip for flåter og lopper
Behandling og forebyggelse af angreb fra lopper, lus og flåter på hunde og katte.